En case om at bruge sin tid, hvor det giver mest mening for virksomheden. Og derfor outsource sin IT til Kortermann-IT.
DecoFarver har fynske rødder, og er i dag en succesfuld webshop, der er kendt for at sælge kvalitetsmaling til skarpe priser på deres hjemmeside Decofarver.dk.
Derudover sælger de også gør-det-selv-udstyr til diverse handyprojekter.
Du kender dem også fra Løvens Hule på DR.
Decofarver startede som en hobbyforretning i Ringe i 2013, hvor ejerne Jesper Laursen og Brian Dennis Jensen ville ændre måden, vi køber maling på 🎨.
Virksomheden vækstede, og da de deltog i Løvens Hule i 2021, tog det rigtig fart 🔥.
CASEDETALJER
Vi startede med at klarlægge deres behov for optimering af IT-løsning, så deres fremtidige arbejdsmiljø foregår i en Microsoft 365 løsning.
Hele deres IT-setup blev herefter gået efter i sømmene, så alt kører optimalt og driftes af os hos Kortermann-IT.
UDFORDRINGEN
Før kunne de hos DecoFarver også bruge Teams og andre Microsoft 365-programmer, men de stod selv for al support, licenser osv.
“Før hvor vi selv stod for supporten og opsætningen, så skulle vi bruge tid på at finde ud af, hvad der så var galt med computeren, når der opstod problemer. Nu er det et opkald, og så er I på sagen”, fortæller Decofarvers stifter og medejer, Brian Dennis Jensen.
“Vi sidder foran computeren hele dagen, det betyder meget for den enkelte medarbejder, at det bare virker. Det skal virke.”, understreger han.
LØSNINGEN
Løsningen er et optimeret IT-setup, hvor vi hos Kortermann-IT står for driften.
Hele DecoFarvers arbejdsmiljø foregår i Microsoft 365, der bl.a. sikrer et professionelt teamsamarbejde i virksomheden og databeskyttelse. Samtidig står Kortermann-IT for backup af deres Office 365 postkasser og OneDrive.
“Det er væsentlig nemmere nu, og lækkert at man bare skal ringe til jer. Det hele er blevet meget mere enkelt. Det kan godt være, at det koster lidt penge, men det er lækkert ikke at skulle bruge tid på det. Så vil jeg hellere bruge tid på at tjene penge et andet sted. “, uddyber Brian.
OUTPUT
“Jeg er selv overrasket over det. Jeg har altid været den, der synes, at det måske var lidt noget pjat at betale for sådan noget. Fordi vi kunne jo “bare” ordne det selv.
Men jeg kan godt se, at når vi pludselig har et kontor med 10-15 medarbejdere, så er det lidt noget andet, og det er lækkert ikke at skulle tænke på det.”, fortæller Brian fortsat.
3 FORDELE VED SAMARBEJDET
Medejer og stifter af DecoFarver, Brian Dennis Jensen, ser 3 klare fordele ved samarbejdet med Kortermann-IT.
- “I gør hverdagen nemmere for os andre.”
- “Vi kan bruge tiden på vores virksomhed og det vi gerne vil. “
- “Jeg synes, at I er lydhøre, & der er ikke nogen begrænsninger ift. vores ønsker og behov.”
Skal vi tage en snak?
Vi dækker over et bredt område af kompetencer og de områder vi ikke dækker, har vi samarbejdspartnere, der hjælper med, så du kun behøver at ringe til ét sted.
Vi er altid klar til en uforpligtende snak om, hvordan vi løfte jeres IT.